Volkswagen Buggy 1300
Til salg / For sale:
Beach Buggy!
En sjov, let og simpel VW Buggy 1300. Bygget på en let Bobbel platform og med en 1300 motor hængende bagi er det her en super sjov måde at køre sommeren i møde på! Om det er en tur på stranden eller en tur på de snoede landeveje, klistret fast til de blå Bucket-seats, er det med vind i håret og med et smil på læben.
Buggy’en her er i find brugsstand og står i en unik rød/brun lakering der spiller super godt i solskinsvejret! Der medfølger en hvid lynlås kaleche samt en bagskærm, i samme lakering, der kan monteres over motoren.
Kontakt os endelig såfremt du ønsker at vide mere.
Volkswagen Bobble Type 1 lagde i 60’erne grundstenen til en af bilverdenens mest kreative afstikkere – beach buggyen. Med Boblens simple opbygning i form af en separat bundramme, luftkølet boxermotor bagi og en driftssikker mekanik, var den nærmest skabt til at blive bygget om. Karossen kunne løftes af, og tilbage stod et robust chassis, som entusiaster og små producenter hurtigt begyndte at bruge som base for noget helt nyt.
Resultatet blev buggyen – en let, åben og minimalistisk bil bygget til sol, strand og ubekymret kørsel. Inspirationen kom især fra Meyers Manx Dune Buggy’en, som i Californien i midten af 60’erne blev startskuddet til en hel bølge af buggy-kultur. Bruce Meyers’ idé var genial i al sin enkelhed: tag den pålidelige VW-teknik, giv den en let glasfiberkarrosse, brede hjul og et frækt look og skab en bil, der var lige så meget livsstil og sjov som et transportmiddel.
Beach buggies blev hurtigt populært og sås hurtigt på strande, boulevarder og i populærkulturen. De blev symbolet på surfkultur, frihed og den afslappede Californiske stemning, men fandt også hurtigt vej til Europa, hvor de blev elsket som sjove sommerbiler med masser af charme.
Med en 1300 luftkølet boxer bagtil, lav vægt og næsten ingen overflødige komponenter får man en direkte, mekanisk og legende køreoplevelse. Ingen elektronik, ingen filtre – bare motorlyd, vind i håret og følelsen af at være helt tæt på vejen og sine omgivelser.
Har du noget du drømmer om, så hjælper jeg gerne med at skaffe køretøjet, og har du noget der skal sælges, vil jeg også gerne bistå med eventuelt “salg for kunde” eller direkte køb og selv sælge herefter.
Tøv ikke med at tage kontakt til mig, enten direkte via telefon/mail eller via “book en aftale” kontaktformular her på siden.