Porsche 911 Carrera 3.2 Coupé G-model
Til salg / For sale:
911 fra øverste hylde!
Vi spoler tiden tilbage til 1984, og vi befinder os i Milano i Italien hvor piloten Cristini Fassi køber denne fantastiske 911 3.2 Carrera Coupé i Schifferblau Metal-lakering. Hun ejer bilen i ca. 32 år, og bruger bilen meget sparsomt. I 2017 bliver bilen importeret til Danmark af den nu 2. ejer, der passer og plejer bilen og bruger den ligeså sparsomt som dens første ejer. Dette sammentræf giver den kommende 3. ejer en unik mulighed: en 911 G-model i delvist original lak og med kun 50.000 km på tælleren!
Her er altså mulighed for at få fat i det næsten umulige: en utrolig flot 911 med et ultra lavt km-tal. Naturligvis med nummer-match på motor og gearkasse. Så…. hvad venter du på?
Kontakt os endelig såfremt du ønsker at vide mere.
Porsche 911 Carrera 3.2 er for mange entusiaster den helt rigtige klassiske 911. Den repræsenterer kulminationen på den luftkølede, mekaniske æra – før elektronik, før hjælpesystemer og før 911 for alvor voksede sig stor. Her får man den rå, ærlige og ikoniske Porsche-oplevelse i en af de mest gennemførte udgaver, fabrikken nogensinde byggede.
Carrera 3.2 afløste den populære SC-model i 1984 og markerede et vigtigt skridt i 911’s udvikling. Selvom designet stadig var tro mod den klassiske G-model, var teknikken under karossen markant forbedret. Den nye 3.2 liters boxer-sekser byggede videre på den ikoniske Porsche luftkølede arkitektur, men fik større slagvolumen, forbedret elektronik og den avancerede Bosch-Motronic motorstyring, som gjorde motoren både stærkere og mere driftssikker.
G-modellen, som blev produceret fra 1973 til 1989, er samtidig den generation, der reddede 911’eren. I en periode overvejede Porsche faktisk at udfase 911 til fordel for nyere frontmotor-modeller som Porsche 928, men markedet – og entusiasterne – ville noget andet. G-serien fortsatte med at udvikle sig, og Carrera 3.2 blev i praksis den fineste og mest modne version af den oprindelige 911-opskrift.
Designmæssigt er det alt det, man drømmer om i en klassisk 911: de brede skuldre, den stående front, den karakteristiske bagende med motoren hængende bag bagakslen – og her ovenikøbet med de ikoniske Teledial-fælge, som klæder bilen perfekt og understreger dens 80’er-DNA. Med blot 50.000 km fremstår denne bil som noget ganske særligt. En klassisk luftkølet 911 i en af modellens mest eftertragtede konfigurationer – fra den æra, hvor Porsche byggede biler med fokus på mekanik, balance og køreglæde frem for alt andet.
Har du noget du drømmer om, så hjælper jeg gerne med at skaffe køretøjet, og har du noget der skal sælges, vil jeg også gerne bistå med eventuelt “salg for kunde” eller direkte køb og selv sælge herefter.
Tøv ikke med at tage kontakt til mig, enten direkte via telefon/mail eller via “book en aftale” kontaktformular her på siden.