Peugeot 106 Rallye S1
Til salg / For sale:
Fræk lille raket!
Peugeot fjernede både centrallås, elruder, fancy knapper, satte stålfælge på og et minimum af plastik ved interiøret – og alt dette for at holde vægten så lav som muligt. 106 Rallye var født – en light GTI med “fewer frills, more thrills” blev bilens slogan
Med 31 år på bagen er det helt utroligt at sådan en type bil her fremtræder så flot – men det gør den altså! Kom og se alle detaljerne og genopliv ungdommen.
Kontakt mig endelig såfremt du ønsker at vide mere.
Peugeot 106 Rallye 1.3 fra 1994 – en vaskeægte GTi-light med charme og karakter.
Denne udgave er den eftertragtede 1294 cc-version med 103 hk v/ 7.200 omdrejninger/min – hvilket gør den til en særdeles levende og underholdende bil på landevejene.
Bilen fremstår i den klassiske røde farve, med korrekte stafferinger, rødt gulv og de karakteristiske røde seler, der matcher kabinen perfekt. Den er i flot og original stand og kører præcis, som man håber – med lav vægt, direkte styring og ægte Rallye-karakter.
En sjælden og ærlig lille bil, der giver masser af køreglæde og samtidig er et samlerobjekt i stigende kurs.
Har du noget du drømmer om, så hjælper jeg gerne med at skaffe køretøjet, og har du noget der skal sælges, vil jeg også gerne bistå med eventuelt “salg for kunde” eller direkte køb og selv sælge herefter.
Tøv ikke med at tage kontakt til mig, enten direkte via telefon/mail eller via “book en aftale” kontaktformular her på siden.