Mercedes-Benz A124 E320 3.2 aut. Cabriolet
Til salg / For sale:
En sjælden kombination fra øverst hylde
Cabriolet versionen af den velkendte 124-serie men her i det absolutte top-spec inden det går over i AMG! 3.2 rækkesekseren som ligger i denne er nemlig den største variant der fås i A124 serien, før man når til AMG versionen. Bilen her er i det helt klassiske 2-tonede sølv/grå look med fuld sort læderkabine og sort kaleche. Samtidigt med den store 3.2-motor, så er det også den “store” 5-trins automat gearkasse der ligger i! En sand klassiker med det rigtige spec.
Der er selvfølgelig lidt brugsspor fra bilens næsten 33 år på vejene – bl.a. lidt småbuler, få stenslag i lakken og de originale fælge der begynder at vise tegn på slid, samt indersiden af kalechen der har lidt pletter og et lille hul i loftbeklædningen.
Hvis du vil have 90’er sommervogn fra øverste hylde og klassiske Mercedes-Benz detaljer og stil, så er der ikke mange bedre bud end denne A124 E320’er!
Kontakt os endelig såfremt du ønsker at vide mere.
Forbehold for tastefejl
Mercedes-Benz A124 regnes af mange for at være en af de bedst byggede cabrioleter, Mercedes nogensinde har produceret. Udviklet på den legendariske Mercedes-Benz W124-platform blev A124 konstrueret med samme kompromisløse fokus på kvalitet, sikkerhed og holdbarhed som sedanen – blot uden tag.
Mercedes brugte flere år på at udvikle den nødvendige karrosseriforstærkning, og resultatet blev en cabriolet med en imponerende vridningsstivhed og en kvalitetsfornemmelse, som er helt og aldeles imponerende for en bil der snart er 33 år gammel.
E320 var den mest eksklusive motorvariant i modelprogrammet, hvis man ser bort fra de sjældne AMG-versioner. Under motorhjelmen ligger Mercedes’ 3.2 liters M104-rækkesekser med 220 hk – en motor, der af mange betragtes som en af mærkets fineste sekscylindrede konstruktioner. Den er kendt for sin kultiverede motorgang, sit flotte lydbillede og sin evne til ubesværet at tilbagelægge meget høje kilometertal med et kraftoverskud der passer super godt til 124 platformen.
A124 blev aldrig produceret i store antal, da den var håndsamlet og kostede næsten lige så meget som en S-Klasse fra ny. Det gør modellen markant sjældnere end både sedanen og coupéen, og finere eksemplarer med gode km-tal som denne er der hurigt blevet meget langt imellem.
Har du noget du drømmer om, så hjælper jeg gerne med at skaffe køretøjet, og har du noget der skal sælges, vil jeg også gerne bistå med eventuelt “salg for kunde” eller direkte køb og selv sælge herefter.
Tøv ikke med at tage kontakt til mig, enten direkte via telefon/mail eller via “book en aftale” kontaktformular her på siden.