Mercedes-Benz SLK R171 350 Aut
Til salg / For sale:
Den lyder så godt!
Mercedes-Benz SLK 350 fra 2005 – her i en flot og sund stand og i et afdæmpet klassisk spec med en sort/sølv kabine og det smukke sølv-blå eksteriør. Ik nok med at den ser brand godt ud, så lyder og kører den også fantastisk – V6 motoren med ren sug giver et helt specielt lydbillede der garanterer et smil på læben! Den kompakte opbygning og 7G-Tronic gearkassen giver samtidigt en virkelig fed nærmest go-kart agtig køreoplevelse, og selvfølgelig stadig med den klassiske Mercedes luksus og komfort.
En kanon fed sommervogn, med god lyd, kraftoverskud, foldbar hard-top og en elegance kun mercedes kan leverer i denne stil.
Kontakt os endelig såfremt du ønsker at vide mere.
Forbehold for tastefejl
Mercedes-Benz SLK (R171) er anden generation af Mercedes’ populære kompakte roadster. Designet blev skarpere og mere sportsligt, bl.a. med inspiration fra datidens Formel 1-biler! Alt imens køreegenskaberne blev mere præcise, og kvalitetsfornemmelsen fik et markant løft.
Noget af det, der gør SLK til noget særligt, er det elektriske Vario-Roof. Med et tryk på en knap forvandler bilen sig på få sekunder fra den lukkede coupé til en åben cabriolet – det bedste fra begge verdener, bare samlet i en bil. Det var i 2005 en løsning, som gjorde SLK til en af de mest anvendelige roadstere på markedet og var med til at inspirere flere konkurrenter.
SLK 350 er den udgave, mange entusiaster foretrækker. Under motorhjelmen ligger Mercedes’ 3.5 liters V6 med 272 hk – en moderne og gennemarbejdet motor, der kombinerer silkeblød motorgang med en dyb, sprød og karakteristisk V6-lyd og masser af overskud. Sammen med automatgearkassen leverer den en ubesværet og komfortabel køreoplevelse, der også er 100% klar til når vejen åbner sig!
R171 ramte en perfekt balance mellem sportsvogn og grand tourer. Den er kompakt og adræt på snoede veje, men samtidig super komfortabel og velegnet til de længere ture.
Har du noget du drømmer om, så hjælper jeg gerne med at skaffe køretøjet, og har du noget der skal sælges, vil jeg også gerne bistå med eventuelt “salg for kunde” eller direkte køb og selv sælge herefter.
Tøv ikke med at tage kontakt til mig, enten direkte via telefon/mail eller via “book en aftale” kontaktformular her på siden.