MG B 1800 Cabriolet
Til salg / For sale:
Køreklar og simpel
En rød MG B der bare skal nydes som den er! Med sit klassiske charmerende og simple MG B udtryk får du her en solid veteran, klar til at komme afsted ud på landevejene. Bilen er overkommelig og det samme er prisen.
Flot generel stand med fin krom og den røde lakering. få enkelte brugspor på interiør og lakskaden ved frontemblemet. En ærlig MG B til under 100.000 kr
Kontakt os endelig såfremt du ønsker at vide mere.
MG B er en ekstremt populær model blandt de klassiske britiske sportsvogne. Da modellen blev introduceret i 1962 som afløser for MG A, markerede den et afgørende teknologisk spring for MG. Hvor forgængeren var bygget efter klassisk opskrift med separat chassis, blev MGB mærkets første sportsvogn med selvbærende karrosseri – en moderne konstruktion, som gjorde bilen mere vridningsstiv, mere raffineret og samtidig mere anvendelig i daglig brug. Det var begyndelsen på den model, der siden skulle blive en af MG’s mest succesfulde sportsvogne nogensinde.
Under motorhjelmen ligger den klassiske 1,8 liters B-Series rækkefirer, en motor kendt for sin robuste, enkle konstruktion og sit karakteristiske, mekaniske lydbillede. Fra 1964 blev motoren opgraderet med fem hovedlejer i krumtapakslen, hvilket gav en mere silkeblød motorgang og øget holdbarhed – en vigtig teknisk forbedring, som også gør 1965 modellerne særligt attraktive blandt kendere.
På lanevejen forstår man hurtigt hvorfor MG B fik så stor betydning. Den kombinerer klassisk baghjulstræk, direkte tandstangsstyring og en let, ærlig kørefornemmelse, som moderne biler ikke kan hamle op med. Der er ingen filtre mellem bil og fører – kun mekanik, balance og følelsen af at være en aktiv del af køreoplevelsen.
Har du noget du drømmer om, så hjælper jeg gerne med at skaffe køretøjet, og har du noget der skal sælges, vil jeg også gerne bistå med eventuelt “salg for kunde” eller direkte køb og selv sælge herefter.
Tøv ikke med at tage kontakt til mig, enten direkte via telefon/mail eller via “book en aftale” kontaktformular her på siden.