Jaguar MKII 340 m/Overdrive
Til salg / For sale:
Berømtheder og bankrøvere!
340 var ikke bare en normal 3.4 men en opdateret udgave af MKII med bl.a. mere udstyr, bedre køling og slankere skærme. Der blev samtidigt kun produceret 2.788 enheder af 340-modellen hvilket gør den super eftertragtet. Bilen blev både brugt af berømtheder som Cliff Richard, Steve McQueen og Peter Sellers, men samtidigt var MK2’eren drønhurtig og kendt som “bankrøverens foretrukne flugtbil”.
Bilen her fremtræder i et skønt klassisk look i sølvmetallic, gråt læderinteriør, træbeklædt instrumentbord og dørsider og krom så langt øjet rækker.
Jaguar MK2 var også kendt på racerbanen (og er stadig i dag til historisk ræs), da modellen havde et godt ry for dens performance og vandt en del i både “Touring Car-løb” og det store dengang britiske “Saloon Car Championship”.
Kig forbi og oplev en utrolig velkørende bil med masser motorkræft, fed lyd, utrolig flot stand og letkørt med bl.a. servostyring og skivebremser hele vejen rundt.
Kontakt os endelig såfremt du ønsker at vide mere.
Jaguar Mk2 340 markerer afslutningen på en af de mest ikoniske kapitler i Jaguars historie. Mk2-modellen blev introduceret i slutningen af 1950’erne og ændrede for altid opfattelsen af, hvad en sportslig luksussedan kunne være. Her fik man plads til familien – men også præstationer, køreegenskaber og elegance, som på daværende tidspunkt hørte hjemme i rene sportsvogne.
Da Jaguar i slutningen af 1960’erne stod midt i et modelskifte, opstod 240 og 340 som de sidste videreudviklinger af Mk2-platformen. 340 var topudgaven – udstyret med den velkendte 3.4-liters rækkesekser, men i en mere moden og forbedret udgave. Motoren er silkeblød, momentstærk og leverer en karakteristisk mekanisk sang, som kun Jaguars klassiske XK-motorer kan.
Det, der gør 340 speciel, er ikke rå ændringer – men forfinelse. Modellen fik blandt andet: forbedret gearkasse, opdateret elektrisk system, mere effektiv køling, diskrete kosmetiske justeringer – mindre og lettere kofangere end på de tidlige Mk2-modeller som bidrog til et mere moderne udtryk og en vægtreduktion. Denne her er også med servostyring som kun gør den endnu mere sjælden!
Mk2 blev verdenskendt for sine mange personligheder. Den kunne parkeres foran Buckingham Palace og være 100% på sin plads, imens den samtidig kunne køre fra politiet med tidens mest efterlyste bankrøvere bag rattet. MK2 var en ekstremt smuk bil med kræfterne fra en sportsvogn.
Du får altså her muligheden for en enestående luksussedan med sportsegenskaber og designet der altid bare vil stå knivskarpt.
Har du noget du drømmer om, så hjælper jeg gerne med at skaffe køretøjet, og har du noget der skal sælges, vil jeg også gerne bistå med eventuelt “salg for kunde” eller direkte køb og selv sælge herefter.
Tøv ikke med at tage kontakt til mig, enten direkte via telefon/mail eller via “book en aftale” kontaktformular her på siden.